Af sexolog Sheila Parson

Min første mand sagde engang: You are my wife – it´s my right! Han sagde det ikke i effekt som sådan. Jo, han savnede helt sikkert seksuel samvær, men pointen er, at han vitterlig mente, at han havde ret til min krop.

Alt gik i stykker i mig, lige dér i den ene sætning. Og set i bakspejlet, så var der jo en virkelig god grund til at jeg havde mistet lysten, længe før han hev ”rettigheds” kortet frem af lommen.

Min første mand kom til Danmark fra Canada, og han var en stolt kunstner, hvilket langsom resulterede i, at jeg forsørgede ham. Han ville ikke nedværdige sig selv til at tage et job som f.eks. trappevasker. Heller ikke for at aflaste mig i mine to uønskede job.

Hjemme drak han, og jeg lærte hurtigt, hvad den slags kostede…

Langsomt men sikkert, følte jeg, at jeg stod alene med alt ansvaret, uden at få hjælp med noget som helst. Jeg var ked af det, og jeg var træt. Og så følte jeg mig mega svigtet af et menneske som skulle forestille sig at være mit ét og alt. Min soulmate, min bedste ven, min elskede.

Derfor mistede jeg lysten…

Men sætningen han sagde den dag, det blev ægteskabets død.

Og hvad var min del i det her?

Jeg ved, i hvert til fælde, at jeg tillod hans opførsel, til at begynde med.

Jeg satte mig aldrig ned og forsøgte med en dialog. Jeg lukkede af og troede, at han så ville forstå, at jeg led i forholdet. Men ærligt, så er der jo ingen tankelæsere. Eller i hvert tilfælde ikke ret mange, og han var ikke én af dem. Han følte helt sikkert også savn og svigt.

Vi har alle et ansvar, og mit ansvar her var, at jeg skulle have fortalt ham, at jeg ikke kan bære den økonomiske byrde alene, og i øvrigt er min krop kun min naturligvis. Og hvis kærligheden ellers stadig er der, så vil empatien også kunne graves frem igen. Men det vil kræve hårdt arbejde og erkendelser hos en parterapeut.

At miste lysten til sin partner, kan have et hav af årsager. Nogle gange skal man lede helt andre steder end det der er lige foran næsen på os. Det handler sjældent om stillinger i sengen, sexlegetøj eller antal orgasmer på en uge.

Det handler oftest om: stress, forandringer, sårbarhed, ensomhed, svigt og alt det andet der foregår udenom soveværelset.

Online Terapeuterne