Af sexolog Sheila Parson

Jeg har tit tænkt på, hvorfor Birgitte Birgitte Begøje mon hedder Birgitte, både til fornavn og mellemnavn? Eller er det efternavn?
Og jeg kan heller ikke finde valid information på, om man mon kan blive en “frøken” igen, altså efter man har været gift og levet noget af sit liv som frue?
Og hvorfor er kaniner så inderligt nuttet? Jeg mener, de kan bare ikke være andet. Nuttet med nuttet på.

Og så tænker jeg også på, at jeg meget ofte oplever, at klienter forventer, at jeg fixer dem. Det er faktisk meget interessant det her, for jeg forstår forventningen. Og jeg arbejder på højtryk for at stille de helt rigtige og relevante spørgsmål, så klienten ser nye veje og muligheder.

Men hele min strøtanke i det her er, at det er altid hårdt arbejde at skifte spor. Og det kommer bag på en stor del, af de der henvender sig til mig, faktisk. Min opgave er at guide mennesker ud af deres vante mønstre, for at lande i noget andet og forhåbenligt bedre. Og ja, skal jeg være helt ærlig? Det er fricking ubehageligt og til tider ret skræmmende at se andre sider af sig selv, at skifte vaner.

Jeg oplever den ene stærke og seje person efter den anden i min ydmyge position som sexolog. For jeg er ydmyg! Jeg får lov til at komme ind bag facaden og se alt det sårbare. Alt det der gør ondt i hjertet, og alle de grusomme frustrationer.
I dag er jeg taknemmelig for mine klienter. Tusinde tak fordi I har evnen til at stole på vores tur sammen.