Af sexolog Sheila Parson

Well, hvis jeg kigger på mig selv fra siden, og jeg spørger mig selv. Så ja. Sheila du ser tyk ud! Men hvis jeg spørger min mand, så er svaret nej.

Jeg vil slet ikke gå ind i den fysiske sundhed denne gang. Det jeg vil have fat i, er den følelse alt for mange af os har om os selv.

Problemet er jo, at den håndfuld mennesker som ser anatomisk perfekte ud, de optræder i reklamer og medier, så vi alle sammen kan se og beundre dem. Og det i sig selv er jo helt okay. Men dér hvor det ikke er okay mere, det er når vi begynder at se på os selv så kritisk at selvværdet synker faretruende.

Vidste du, at kvinder som har lidt for meget på sidebenene, faktisk lever længere? De lever godt og længere på grund af det lille fedtlag.

Tilbage til mig foran spejlet.

Jeg kigger på min delle, og så husker jeg den vidunderlige læge, som jeg faldt over på Instagram (tror jeg). Hun sagde med det største smil: ”Vi ved jo godt, hvorfor dellen er der. Det er den, fordi vi har nydt noget lækkert. Og nogle gange må vi vælge og sige pyt og nyde de øjeblikke.”

Dét fik mig til at se helt anderledes på min delle. Pludselig tænkte jeg: wow din dejlige delle. Du minder mig om i går aftes, hvor jeg kværnede et halvt glas nutella med teske. Det var super hyggeligt og dejligt.

Så ja, nu tænker jeg pyt og har små hyggelige minde øjeblik med min delle.

Pointen er, at vi bliver fristet konstant. Så lær at sige pyt en gang i mellem. Og tag så også den sunde hverdag til dig ind imellem.

Jeg opfordrer dig til at elske din krop som den er. Og ikke tæske løs på dit sind på grund af en delle. Spis nogle fristelser. Livet er for kort til at bekymre sig konstant.

Det her er dog ikke et fripas til at gå amok og leve farligt og usundt. Elsk også din krop. Ikke kun dine smagsløg og lykkecenter. Vær god ved din krop. Og sig pyt de par gange du falder i og tømmer det nutellaglas. Nus din delle og sæt pris på jeres minder sammen.

Livet er en balancegang. Ikke en sur tjans, hvis du har en delle.

Husk på at små deller er nuttet.

Og husk også på at store deller er smukke.

Er du i den situation, at du har så store deller, at det er farligt for dit helbred? Og du er ked af at have dem? Så tag kampen. Men først når du er klar. Og lov mig, at du en sjælden gang nyder noget, som gør dig glad.

læs evt. mere fra mig på min hjemmeside tryk her

Tusinde tak til Jennifer Enujiugha for fantastisk billede

Online Terapeuterne