Af sexolog Sheila Parson

At fake noget, eller at lade som om, er noget vi næsten alle gør, mere eller mindre. F.eks. har jeg faket begejstring overfor en veninde engang. Altså hun fortalte mig noget, som jeg slet ikke havde interesse for, men jeg viste hende medglæde ved at være lige så begejstret som hende.

Så vi kan måske alle nikke genkendende til at fake i ny og næ.

Men når det kommer til at fake i vores seksualliv, så anbefaler jeg, at du lader være. Punktum.

Grunden til det er, at det ikke er sundt for dig. Hvis du faker sex, så kan du nemt ende i en spiral af utilfredshed med og i din krop, som kan være svær at slippe igen.

Der er et utal af grunde til at vi faker i sexlivet. Vi vil gerne glæde vores partner? Vi er for anspændte? Han eller hun knokler for at få os til at komme, men det bliver et pres? Vi gider egentlig ikke, og hvis vi faker, er det hurtigere overstået? I pornofilmen var det et hit, men ikke hos mig? Og en hel masse andre årsager.

Der er ikke særlig mange mennesker som er ens, så derfor er vores lyst også forskellig, og så sandelig også vores evne til at nyde sex. Og det tænker jeg, at mange glemmer desværre.

Som sexolog, gør det mig trist, at det kan føles nødvendigt at fake, for livet er så meget bedre, når vi kan åbne op for vores partner og fortælle, hvad der tænder lige nøjagtig dig.

Er du i et trygt parforhold eller har en tryg relation som du deler din seksualitet med, så er det en fantastisk gave, at blive guidet til dit klimaks.

Naturligvis skal det gøres rart og blidt og uden irritation. Det er klart.

Lad mig hive et eksempel op af lommen. Lad os antage et par, hvor en ene part altid napper den anden i brystvorterne, og dette har altid udløst en ”orgasme”, så er det lidt svært at forstå, at det faktisk slet ikke virker efter hensigten lige pludselig. Så kan du f.eks. her sige: ”Det startede bare sådan, Jeg var vildt forelsket i dig og ville ikke såre dig. Men nu er jeg tryg ved dig. Jeg elsker dig, og hvis du virkelig vil hive mig op nydelsernes højder, så har jeg en hals og to øreflipper, som er virkelig følsomme.”

Er du derimod single og har forskellige partnere, så kan du blidt føre hænder og tungen andre steder hen under akten.

Det her gælder alle køn. Der findes ikke en drejebog for nydelse. Vi må alle blive bedre til at læse vores partner, og samtidig blive modigere til at passe på os selv.

Hvis du spørger mig; så vil jeg hundrede gange hellere blive guidet og give sand nydelse, end jeg vil leve i tvivl. om der bliver faket hos min partner. Eller bare tvivl om det her er det bedste vi kan?

Så tag snakken, mens I ligger nøgne. Vær den første der spørger: Hvad tænder egentlig dig? Jeg vil gerne give dig det, som du længes efter.

 

Tusinde tak for billede Bia Sousa.

Online Terapeuterne