Skænderier før jul: 5 ting, der viser, at I har brug for hjælp

Annonce – sponsoreret indhold.

Skænderier før jul er for mange par en tilbagevendende del af årets mørkeste måneder, og spørgsmålet er, om det blot er julestress, eller om der ligger et mønster bag. Kort sagt: Hvis skænderierne holder sig til en travl uge og klinger af, når kalenderen bliver tom, er det oftest stress. Hvis de samme konflikter dukker op igen og igen, og I bagefter står uden en løsning, er det værd at kigge nærmere. Tjeklisten nedenfor hjælper jer med at skelne.

Hvorfor skænderier før jul trappes op

November og december lægger pres på selv stabile parforhold. Kalenderen fyldes med julefrokoster, gaveindkøb og aftaler med familie, og hverdagen skal stadig hænge sammen. Samtidig knytter der sig forventninger til højtiden: hvordan den skal se ud, hvem der skal besøges, og hvad den skal koste. Sjældent har to mennesker præcis de samme billeder i hovedet, og når forventningerne ikke er sagt højt, støder de sammen i små, irriterende situationer.

Julen fungerer derfor ofte som et forstørrelsesglas. Den skaber ikke nødvendigvis nye problemer, men gør dem, der allerede er der, sværere at overse. Det er et vigtigt skel, for man kan ikke løse problemer, man ikke har fået øje på. Hvis I hvert år oplever det samme, men hver gang afskriver det som “bare stress”, får I aldrig set på selve mønsteret. Her kan det hjælpe at gå i parterapi, især når mønstrene går igen, og I kan mærke, at jeres egne forsøg på at løse dem ender i flere skænderier og mere afstand i stedet for mindre.

Tjekliste: 5 tegn på, at det er mere end julestress

Læs punkterne og mærk efter, hvilke der kan genkendes. Det handler ikke om at nå et bestemt antal, men om at se ærligt på, hvad der sker mellem jer.

1. De samme skænderier vender tilbage hver november og december. Det kan være uenigheden om, hvor julen skal holdes, hvem der gør hvad, eller hvorfor den ene altid ender med at føle sig overset. Prøv at huske sidste år: Handlede skænderierne om det samme? Hvis emnet er det samme, og forløbet er det samme (anklage, forsvar, stilhed), er det sjældent tilfældigt. Så er det et mønster, ikke en dårlig uge.
2. I føler ikke, at I bliver hørt. Måske siger du noget flere gange uden at mærke, at det går ind. Måske svarer din partner med det samme, med en forklaring eller et modangreb, før du har talt færdigt. Et tydeligt signal er, når I begge efter en diskussion kan sige “jeg sagde det jo”, men ingen af jer kan gengive, hvad den anden egentlig mente. Så handler konflikten mindre om emnet og mere om at føle sig forstået.
3. Nærhed og samtale forsvinder i hverdagens travlhed. Samtalerne handler kun om logistik: hvem henter, hvem handler, hvem ringer til hvem. Der er ikke længere plads til at spørge, hvordan den anden har det. Julestress kan forklare en kort periode med dette, men hvis I også uden for højtiden har svært ved at finde tid til hinanden, er forholdet blevet en rutine, der kører på autopilot. Det er et tegn på, at der skal investeres tid, samtale og fortrolighed.
4. Økonomi, familiebesøg og forventninger bliver aldrig talt ordentligt igennem. Hvor meget må gaverne koste? Skal I besøge begge familier, og hvor længe? Hvad skal juleaften betyde for jer? Hvis spørgsmålene i stedet afgøres i affekt, af vane eller ved at den ene giver efter, ophobes der uudtalte ting. Et særligt tydeligt tegn er, når en svigerfamilie eller en gammel tradition fylder så meget, at I begge føler, I ikke er på samme hold.
5. Den ene trækker sig, eller I undgår emner for at holde fred. Måske går den ene ud af rummet, bliver tavs eller siger “det er fint”, selv om det ikke er det. Måske har I begge lært at lade være med at nævne bestemte emner før jul, fordi det alligevel ender galt. Det kan ligne ro udefra, men indeni vokser afstanden. Fred, der er købt med tavshed, holder sjældent længere end til nytår.

Hvornår er det stress, og hvornår er det et mønster?

Der er ikke noget galt i at skændes lidt, når man er presset. Skellet ligger i, hvad der sker bagefter. Hvis I kan tale om det, undskylde og komme videre med en lidt bedre forståelse af hinanden, er det normalt en stresstopning. Hvis konflikten bare lægges i en skuffe, indtil næste gang, er det et mønster.

Stil jer selv disse spørgsmål:

• Bliver I enige om noget efter en uenighed, eller stopper den bare?
• Kan jeg sige, hvad jeg har brug for, uden at det bliver til en strid?
• Føler jeg mig tættere på min partner efter svære samtaler, eller længere væk?
• Er det blevet sværere at være i rummet sammen, også når der ikke er julestress?

Hvis du svarer “nej” eller “længere væk” på flere af dem, er det en tydelig indikation.

Næste skridt: sådan tager I samtalen om hjælp

Det kan føles som et nederlag at foreslå hjælp, men det er oftest det modsatte: et tegn på, at du vil forholdet. Tidspunktet er vigtigt. Tag ikke emnet op midt i et skænderi eller på juleaften. Vælg en rolig stund, hvor ingen af jer er trætte eller sultne.

Nogle formuleringer, der ofte fungerer bedre end andre:

• “Jeg savner, at vi har det godt sammen, og jeg tror, vi kunne få noget hjælp til at tale sammen på en ny måde.”
• “Jeg synes, vi skændes om det samme hver gang. Jeg vil gerne finde ud af, hvorfor.”
• “Det handler ikke om, hvem der har ret. Jeg vil gerne forstå dig bedre.”

Undgå sætninger som “Du er nødt til at ændre dig” eller “Det er din skyld, at vi skal have hjælp”. Giv jeres partner tid til at svare, og forvent ikke et ja med det samme. Er I begge nysgerrige, kan det være en fordel at lade en terapeut være mødested. Hvis afstand eller en presset kalender er en forhindring, kan I læse om fordele og forløb ved online terapi.

Bemærk også, at hvis skænderierne indeholder trusler, frygt eller vold, er det ikke et tilfælde for almindelig parsamtale. Kontakt i så fald din læge eller en organisation som Lev Uden Vold, og ring 112 ved akut fare.

Hvad et forløb typisk kan give

Parterapi er ikke en dom over jeres forhold, og det handler ikke om at uddele skyld eller skam. Et forløb handler typisk om tre ting:

• Bevidsthed om udfordringerne: I får øje på de mønstre, I hver især bidrager til, og som er svære at se indefra. Gamle erfaringer fra tidligere forhold eller fra barndommen kan også spille ind som en blind vinkel.
• Nye redskaber: Konkrete måder at tale sammen på, så I kan sige til og fra, lytte uden at forsvare jer og afstemme forventninger, før de bliver til konflikter. Det gælder både om julens planer og om hverdagens opgaver.
• Bedre vaner: Små, gentagne handlinger, som gør, at nærheden ikke kun afhænger af overskud. Det kan være faste samtaler, en anden måde at starte en uenighed på eller at tage pauser uden at forsvinde.

Målet er, at I bliver rustet til selv at gå videre, uanset om det er sammen eller hver for sig. Det forsvinder ikke af sig selv, men det kan ændres, når begge tager ansvar.

Typiske fejl, når skænderierne før jul skal håndteres

• At vente til efter nytår: Jo længere mønstrene får lov til at køre, desto mere fastlåste bliver de.
• At forvente, at julen løser det: En hyggelig aften kan dække over konflikter, men ikke fjerne dem.
• At tage sig selv til fange i tavshed: Det, der ikke bliver sagt, vokser sig typisk større.
• At bruge tjeklisten som våben: Brug den til at forstå jer selv og hinanden, ikke til at bevise, hvem der har mest ret.
• At vente på, at begge er helt klar: Det er nok, at én tager første skridt, og at den anden er villig til at lytte.