Guuuuud, er du hetero?

Af sexolog Sheila Parson.

Det kan man slet ikke se på dig!

Det hører man aldrig nogen sige, desværre. For hvad er det egentlig, som overrasker os sådan, når nogle ikke dyrker samme form sex som os selv? Hvorfor har vi behov for at vide, hvad naboen har af seksuel passion?

Og hvorfor hører jeg ofte mænd sige: ”Ja, ja. Han må godt være bøsse, bare han ikke kommer i nærheden af mig!”

Så er det jeg vil spørge: Hvorfor skulle en homoseksuel mand dog have lyst til at komme i nærheden af dig? Hvem udråbte dig til at være SÅ attraktiv? Og hvordan kan det være, at nogle tror, at homoseksuelle kaster sig frådende over enhver, som kan nedlægges?

Hvis vi skal forstå hinandens forskelligheder, tænker jeg, at vi skal starte med, at droppe sammenligningen med os selv.

Der findes et hav af forskellige seksuelle orienteringer. Og heldigvis for det.

Jeg prøver virkelig, ikke at komme farende med en løftet pegefinger. Men samtidig kan jeg se, at utrolig mange mennesker lever i skam og frygt. Og for hvad? Fordi vi er voksenmobbere?

Gør det virkelig ondt på dig, at Helle er forelsket i Ida, eller at Hans føler sig fuldkommen og lykkelig i dametøj? Eller at Sonjas verden blev et fantastisk sted, da hun gennemgik en lang og smertefuld operation og blev til Alex?

Jeg tror det ikke. Jeg tror virkelig ikke, at det gør ondt på dig. Jeg tror, at du er vokset op i en verden, hvor du har lært, at det skal genere dig. Så på en mærkelig måde er du viklet ind i vores forfædres ikke accepterende syn på andre.

Jeg tror, at du dybest inderst inde, gerne vil bifalde andres lykke. Jeg tror på, at du er kærlig og omfavnende. Og du fortjener også kærlighed og lykke.

Du kan sagtens bryde den norm, som andre har proppet ned over dig. Jeg hepper på dig. Fordi jeg hepper på os alle.